Menu

U10 afholder 3. udgave af Stadome Cup

image
15. november 2018 kl. 06:42

U10 afholder 3. udgave af Stadome Cup

Weekenden uge 44 kom i fodboldens tegn for U10-drengene. For 3. gang siden 2016 havde forældregruppen og træner-/ledergruppen sat sig sammen for at gentage de sidste års succeser med fodbold i Stadome – Det såkaldte Stadome Cup skulle afholdes.

Vores gode samarbejde med ISI om at låne Stadome, med kommunen om at låne Nordre Skole, gjorde at vi kunne stable et fodboldstævne på benene, der varede hele lørdag, og hvor vi tilmed kunne tilbyde vores gæster fra København overnatning hele weekenden på Nordre Skole.

Allerede fredag aften ankom 95 københavnere fra klubberne GFA og KB/FCK. Vores forældregruppe havde sørget for indkvartering, og for at der stod aftensmad klar på skolen, således deres drenge kunne være bespiste og klar til at sove, således de kunne være klar til fodbolden fredag.

Imens københavnerne blev indkvarteret fredag aften, stod andre i forældregruppen for at klargøre Stadome. 4 stk. 5-mandsbaner blev opstribet med Gaffatape og mål, skiltning og affaldsposer opsat og en lille kaffebod blev opsat. Alt stod klar til lørdag morgen.

Stævnet er gennem årene vokset og vi havde denne gang i alt 32 hold med, og heraf stillede vi selv med 5 hold. Der var hold fra Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sydfyn og altså København. Så vi synes selv at vi kommer hele Danmark rundt. Og vi er stolte af at kunne tiltrække alle disse hold som altså glædeligt kører langvejs.

Kampe på alle 4 baner med start hvert 20. minut gav alt i alt 80 kampe på hele lørdagen og statistikken sagde 311 mål i alt. Så underholdningen var i top. Dommerne var vores egne U15-drenge der leverede en toppræstation i sort!

Stævneledelsen og forældregruppen fik igen i år masser af positive tilkendegivelser fra alle fremmødte drenge, trænere, forældre og øvrige fans. Det stopper os i hvert fald ikke fra at lave en 4. udgave af Stadome Cup.

Efter endt oprydning i Stadome var der aftensmad og overnatning for alle vores Ikast-drenge og københavnerdrengene på Nordre Skole. Og dagen efter toppede vi fodboldweekenden med en tur i Ikast Svømmecenter.

En god oplevelse for alle drenge!

Sportslig hilsen U10

Stævnet blev styret via facebook, så her et link til gruppen der indeholder flere billeder fra dagen: https://www.facebook.com/groups/265276040776004/

 

Luk