Menu

Bak drengene op i kampen om førstepladsen Søndag kl. 16:00 Viborg Sdrm IK

image Velfortjent udstrækning efter fredagens kamp
01. juni 2019 kl. 14:58
Kampreferat af Serie 2 Ikast - Stoholm IF

Serie 2 spillede fredag aften topkamp mod Stoholm IF på Ikast Stadion, et intensivt opgør mød rækkens nummer 3.

Første halvleg bød på mange kampe om at erobre midtbanen. Efter et hjørnespark til Stoholm havnede bolden for fødderne af en af deres spillere, som med en fantastik afslutning, bragte Stoholm foran 1 - 0. Ikast forsøgte og lykkedes med at holde Stoholm fra flere chancer og satte sig mere og mere på kampen. Der kom ikke flere mål, men det blev dog til et par afslutninger.

I anden halvleg kom Ikast ud med væsentligt mere overskud og var klart bedst med bolden. Allerede i de første minutter overså kampens dommer et klokkeklart straffe men heldigvis fik Ikast udlignet kort efter, ved Christian Minke, efter et hjørne. Ikast blev ved med at presse på og sad nu helt på kampen. i det 78' min, kom føringsmålet, efter en flot soloaktion af Frederik Fihl, som afsluttede med et fantastisk spark. 

Kampen blev naturlig hektisk i de sidste minutter, hvor Stoholm jagtede udligningen og Ikast forsvarede. Men fortjent hev Ikast alle 3 point hjem og kravlede nu op på 3 pladsen, men med en kamp i hånden.

Her skal Ikast nu spille mod puljens tophold Viborg Sdrm IK. Kampen spilles søndag d. 2/6 kl 16:00 på Liseborgcentret i Viborg. Vi opfordre hermed alle om at komme til Viborg og bakke op omkring kampen om 1. pladsen. Ingen tvivl om det bliver en spændende kamp.